I dag er Skjern Å Danmarks laksevand nummer et. Statistikkerne taler sit tydelige sprog. Fangsterne de seneste år er kun blevet større. En positiv udvikling, som går modsat den sørgelige vej, man ser ved stort set alle andre laksevande i verden. Læs her historien om, hvordan et dansk vandløb har ændret sig fra en, på den yderste fjerdedel, lige kanal, hvor man stort set kun kunne fange gedder og skaller til et laksevand, som har kurs direkte mod international klasse.

Tekst og foto: Terkel Broe Christensen

Den 12. august 2018: 87 laks på land på en dag er den foreløbige fangstrekord i Skjern Å. Til sammenligning blev der fra 1980 til 1990 registreret i alt 131 stangfangede laks i Skjern Å systemet. Åen var da i en elendig forfatning, og bestanden var millimeter-tæt på total udryddelse efter mange års miljøovergreb. Den gang gik ordsproget blandt lystfiskere ved åen, at man mindst skulle slide to par gummistøvler og en folkevogn op for hver fanget laks. Sagt med andre ord, laksefiskeriet var kun for de virkelig inkarnerede og drømmerne. Men meget er sket siden. Faktisk matcher de årlige fangster i dag de bedste norske elve. Efter massive investeringer i vandløbsrestauringer, udsætninger og en yderst restriktiv og fornuftig forvaltning er fiskeriet kun blevet bedre.

Jeg har bedt Kenny Frost, der er leder af Laksens Hus til at fortælle historien om Skjern Åens fantastiske comeback. Laksens Hus er et kommunalt støttet informations- og videnscenter for laksefiskere. Her arbejder de med at fremme vilkårene for den oprindelige Skjern Å-laks i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og de utrættelige og frivillige kræfter i lokale lystfiskerforeninger.

Dinesens Hul

Der er kun et sted den historie kan fortælles, og det er selvfølgelig ved bredden af Skjern Å. Så en dejlig sommerdag mødes vi ved Dinesens Hul, en af åens legendariske fiskepladser. Det var her den københavnske tobakshandler D. C. Dinensen i påsken 1954 fangede en sølvblank gigantlaks på ikke mindre end 26,5 kilo og 136 centimeter. Dinesens laks kender enhver som fisker ved åen, men den er også et symbol på åens unikke status, som fast leverandør af storlaks. Fiskeriet starter allerede i april, hvor de første store sølvblanke laks netop er returneret fra Nordatlanten. Det er et fiskeri, som ikke findes ret mange andre steder i verden. Som ofte vejer mellem otte og ti kilo, og der fanges hvert år laks tæt på de 20 kilo og nogle år også større.

Vi har selvfølgelig fluestængerne med. Så inden han kaster sig ud i historietimen, skal vi lige fiske lidt. Jeg bliver sat i gang lige opstrøms Dinesen, hvorefter Kenny trasker 3-400 meter nedstrøms for at fiske der. Vi giver det en time. Kenny hverken mærker eller ser fisk. Jeg har et forsigtigt træk i fluen i Dinesens, som føltes som en bækørred på 25 centimeter.

Masser af kage

Vi slår os ned på bredden ved Dinesens. Får fyldt dampende kaffe i kopperne og Kenny servere hindbærsnitter fra Brugsen i Borris. Med munden fuld af kage starter han sin historie: ”Jeg har aldrig ædt så meget kage som nu. Hver gang en af mine kollegaer fra Laksens Hus eller fra Lakseriet, fanger laks, skal der gives kage. Den 13. august var vi 5 mand ud af 6 der fik laks, så den dag havde vi ikke behøvet madpakken. Kun min chef – fiskemester Søren Larsen måtte spise kage uden fangst.

Fiskeriet er faktisk kun blevet bedre siden genopretningen, som blev færdig i 2003, og i dag regner vi med, at den årlige opgang er omkring 5.500 fisk. Når åen er færdigrestaureret forventer vi mindst det dobbelte. Målet for vores mange indsatser er en samlet opgang på 12.000-15.000 laks, der er baseret på en stamme, som er selvreproducerende.

Laksebestanden stammer helt tilbage fra istiden

For at få hele historien om Skjern Å-laksen, må man spole tiden 10.000-12.000 år tilbage til afslutningen af sidste istid. Her havde store dele af Europa og Nordamerika været dækket af is. Afsmeltningen efterlod de dale, hvor vor tids åer og floder ligger i dag. I begyndelsen var de tomme for liv, men snart blev de koloniseret sydfra af et rigt fiske- og dyreliv blandt andet af Atlanterhavslaksen.

Alle de store vandløb på det nordvestamerikanske kontinent over De Britiske Øer og i Europa kom til at rumme solide bestande. Det vestjyske vandløb Skjern Å er selvfølgelig ingen undtagelse. Kort tid efter fulgte mennesket. I starten var vores påvirkning af laksebestandene beskeden, men især i de seneste par hundrede år, med industrialiseringen, har menneskets udnyttelse af vandløbene fået alvorlige konsekvenser.

Presset mod udryddelse

Konstant og fra mange sider har vi presset laksen og i flere tilfælde til helt eller tæt på udryddelse. Fiskeriet efter den eftertragtede fede fisk har selvfølgelig været massiv. Eksempelvis etablerede man allerede i middelalderen store faststående ruseanlæg, de såkaldte laksegårde, hvor man med en forholdsvis lille indsats kunne fange store andele af bestanden. Selvfølgelig har industribådene også fisket hårdt på bestandene i Nordatlanten i 1960’erne og 1970’erne.

Laksen i Skjern Å har som de fleste andre laksebestande oplevet forhindringer i at nå yngle- og opvækstområder på grund af opstemninger ved elkraftværker, vandmøller, dambrug og engvandingsanlæg osv. Dræning af marker med okkerudvaskning til følge, udretning af vandløbsstrækninger samt udledning af spildevand fra husholdninger, møddinger og ensilage har heller ikke gjort livet nemmere for fiskene. Det er ikke en unik situation for Skjern Å-laksen. Desværre er det et fænomen, som er set ved de fleste europæiske vande. Eksempelvis er laksebestanden udryddet i Rhinen, som med en længde på ikke mindre end 1.232 kilometer er Europas 3. største flod. Tidligere har den været proppet med laks, men menneskets mangel på omtanke har kostet dyrt. I Norge, vel verdens rigeste – og her tænkes ikke på kroner og øre – men på antallet af lakseelve – ser man også den samme sørgelig tendens. I landets mere end 400 elve er den samlede laksebestand halveret de seneste 30 år med overfiskeri, havbrug og lakselus som primær årsag. Kun Island har sunde og stærke bestande, som holder niveauet grundet minimal menneskelig påvirkning af elvene og en fornuftig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

Kenny taler ivrig og engageret. Det er bare sådan, det er gået. Det er en samfundsudvikling, som de fleste lande åbenbart skal igennem. Også de rigeste. Foran os, ude midt i Dinesens Hul, ser vi begge bækørreden bryde vandoverfladen med en lille ring. Men heldigvis er det vendt for os her ved Skjern Å. Den dystre stemning fra fortællingen om alle laksens kriser bliver afløst af en optimisme, og Kenny spørger mig: ”Har du ikke lyst til at prøve den, der huggede før. Du kan aldrig være sikker på at det blot er en lille fisk?”. Vi aftaler, at Kenny kan forsøge sig i Dinesen når vi er færdige med at snakke, selv har jeg planer om at prøve i det hurtige vand opstrøms spangen.

Kanaliseringen og katastrofen

Kenny fortsætter: ”Inden det bliver alt for rosenrødt, skal du først have historien om katastrofen, som for alvor knockoutede Skjern Å-laksen. I 1960’erne udrettedes den nederste del af åen til en snorlige kanal i fremskridtets hellige navn. Man solgte ganske enkelt åen og naturen med argumenter om arbejdspladser og landbrugseksport. Man fik et 4.000 hektar stort kornkammer. Den endelige pris blev cirka 30 millioner kroner, som i 2018-priser svare til godt 300 millioner kroner. Derudover kommer selvfølgelig prisen for tabet af naturen og miljøet omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord.

Udretningsprojektet var på den tid Nordeuropas største landvindingsprojekt, som forvandlede enge og sumpe langs åen til god landbrugsjord. Med statslige midler i ryggen og Hedeselskabet som entreprenør blev åens slyngninger på de nederste 26 kilometer fyldt op med jord og erstattet med en 19 kilometer gravet kanal. Det skulle dog ret hurtigt vise sig, at det var en fejltagelse af dimensioner. Udretningen og opdyrkningen fik alvorlige konsekvenser for vandkvaliteten og dyrelivet. Selvfølgelig forsvandt også laksens gydebanker og levesteder i åen, og efter ganske få år betragtede man faktisk Skjern Å-laksen som uddød.

Den oprindelige stamme

I 1981 finder man meget overraskende lakseyngel i Karstoft Å, der er et lille tilløb til Skjern Å. Men først i midten af 1990erne konstatere genetikkere via nye genteknikker og gamle skælprøver fra 1920erne at stammen er den samme.

I sidste øjeblik får lokale kræfter i form af Skjern Å-sammenslutningen, sat gang i et gigantisk redningsprojekt, som faktisk stadig er kørende nu næsten 40 år senere. Sammenslutningen er en paraplyorganisation for bredejere, lystfiskerforeninger, konsortier og private udlejere. Det første år lykkedes det at fange nogle ganske få moderfisk, som man stryger for æg og sæd. Med det spinkle udgangspunkt starter man opdræt af vildlaks til udsætning og redder dermed den unikke og uerstattelige Skjern Å-laks i sidste øjeblik. Senere i 1991 får man fredet de vigtigste og nederste strækninger af Karstof Å. Samtidig opkøber og nedlægger staten et dambrug og et engvandingsanlæg i åen, så man kan anlægge en faunapassage, som giver laksen adgang til flere gyde- og opvækstområder.

283 millioner til restaurering af Skjern Å

I årene der følger arbejder Skjern Å Sammenslutningen og de lokale myndigheder på at forbedre forholdene for laksen. Men det virkelig store skridt i laksens redning kommer, da Folketinget i juni 1998, vedtager folketinget at genslynge den nederste del af Skjern Å.

Ganske få år efter at åen er kanaliseret, finder man ud af, at den gigantiske regulering af vandløbet skadede mere end den gavnede. Udover konsekvenserne for laksen giver det også en masse miljøproblemer i fjorden, som lider under udvaskninger af næringsstoffer. Staten må i gang med gravemaskinerne for at gøre fejlen god igen. Der skal igen en jættestor investering til. Ikke mindre end 283 millioner kroner, svarende til 352 mill. i nutidskroner koster det de danske skatteborgere at gendanne det gamle vandløb. Projektet var dermed det største restaureringsprojekt i Nordeuropa. For de mange penge fik man omdannet 19 kilometer gravet kanal fra Borris og til fjorden, til 26 kilometer snoet vandløb med omkringliggende enge og moser. Projekt stod færdigt i 2003, og udover laksesuccesen har man fået et enestående naturområde af international betydning, som også har uvurderlig betydning for fugle- og dyrelivet.

Målet er en opgang på 12-15.000 laks

Stærke lokale og frivillige kræfter og myndighederne arbejder fortsat på at rydde de sidste forhindringer af vejen for at Skjern Å-laksen. Det endelige mål er, at den igen kan udnytte hele å-systemet som gyde og opvækstområde, og samtidig kan klare sig uden hjælp fra udsætninger.

Desuden er der fokus på at løse problemerne med prædation fra skarv, okkertilførsel og ikke mindst regulering af den efterhånden stigende interesse for lystfiskere. Så fiskeriet kan foregå på en bæredygtig måde. Potentialet for at udvikle et laksefiskeri i verdensklasse er bestemt til stede. De sidste store problemer skal blot løses, hvilket formentlig sker indenfor en overskuelig årrække. Man er godt på vej, og allerede i dag kan man roligt kalde Skjern Å for et laksemirakel – et mirakel som mange andre lande kan søge inspiration til i efterfølgelse af egne projekter.

Efterhånden som laksebestanden oplever fremgang, et det de lokale politikeres håb, at der kan komme penge den anden vej igen. De penge skal blandt andet komme med lystfiskerturismen. Det er en kendt sag her på egnen, at købmanden i Borris har tre højtider: Jul og Påske, som andre supermarkeder, og så ugerne efter 16. april, hvor der er laksepremiere. Målet er en selvreproducerende bestand med en årlig opgang på 10-15.000 laks, som forventes at give en lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet på mere end 25 millioner kroner årligt.

En time senere da jeg fisker længere opstrøms i åen tikker der en sms ind fra Kenny. Han er stadig oppe ved Dinesens Hul, og den lyder kort: ”Fik Bækørreden”. Jeg svare høfligt tilbage: ”Tillykke – har den nogen størrelse?” Sekunder senere lyder den næste sms: ”114 centimeter – genudsat”. Så kan det nok være, jeg får ringet op. Det viste sig, at ”Bækørreden” i virkeligheden var en af Skjern Åens giganter.

FAKTA

Adgang og priser

Fiskesæsonen i Skjern Å løber fra den 16. april til den 15. oktober. Det er forholdsvis let og billigt at komme til at fiske i åen. Udover det obligatoriske statslige fisketegn, som koster 40 kroner pr dag eller 185 kroner årligt, skal du have et laksetegn som koster 150 kroner og et fiskekort til at fiske på en strækning.

Der er ingen begrænsninger på antallet af fiskekort. Der sælges både dagkort, ugekort og årskort gennem de foreninger, der har fiskeretten. Et dagkort koster fra 150 til 400 kroner afhængig af strækning og tid på sæsonen. Fisker du mere end nogle få dage, kan det bedre betale sig at melde sig ind i en af de lokale lystfiskerforeninger. Borris Fiskerforenings kontingent er eksempelvis 1.600 kroner og giver adgang til fiskeri på 23 kilometer vand gennem hele sæsonen.

Danmarks Center for Vildlaks

Eller i daglig tale DCV har spillet en afgørende rolle i Skjern Å-laksens redning. Forgængeren for DCV, der hed Skjern Å Lakseopdræt og var med til at finde de sidste rester af den oprindelige Skjern Å-laks er fusioneret med FOS-Laks og sammen er dannet Danmarks Center for Vildlaks. Centret har skabt grundlaget for det succesfulde fiskeri, man kan opleve ved Skjern Å og i øvrigt også de andre danske lakseførende vandløb i dag. DCV er en nonprofit erhvervsdrivende fond, som arbejder for at bevare og ophjælpe de vilde laksestammer i danske vandløb som oprindeligt har været lakseførende. Det gør man blandt andet ved at opfiske moderfisk og efterfølgende udsætte yngel i de respektive vandløb. Årligt opdrætter DCV således 5-600.000 lakseyngel og laksesmolt fra de to landbaserede opdrætsanlæg ved henholdsvis Skjern Å og Gudenåen.

Ud over udsætningsarbejdet beskæftiger DCV sig med generel biologisk rådgivning omkring vandløb, arbejder med vandløbsrestaurering og forskning. DCV er i øjeblikket i gang med et fireårigt projekt, der skal give ny viden om Skjern Å-laksen i forhold til at identificere de flaskehalse, der forhindrer laksebestandens videre udvikling. I SDPAS undersøger man smoltudtræk, overlevelse af nedfaldsfisk, opdrætsforhold, genetik osv. Projektet har et budget på ikke mindre end 21 millioner kroner og kan følges på www.vildlaks.dk.

Laksens Hus

DCV driver Laksens Hus, som ligger i umiddelbar nærhed af opdrætsanlægget ved Skjern Å. Hvis du vil vide, hvad der sker lige nu i Skjern Å, så er Laksens Hus stedet. Her er alle velkommen til at komme og drikke en kop kaffe og få en snak med de lokale eksperter, som er ansat i huset. Laksens Hus er informationscenter for de lokale lystfiskere og turister, finansieret af Ringkøbing Skjrn kommune. Udover ubetalelig viden om fiskepladser, og hvor det sker lige nu, kan du også købe de nødvendige fiskekort og fisketegn. Huset, der åbnede i 2016 ligger på Ånumvej 161B, 6900 Skjern. Det er muligt at ringe eller skrive til centret på telefon + 45 26 27 52 93 eller kf@vildlaks.dk hvis du vil vide mere. Endelig er der husets Facebook-side med et utal af info. Her finder du blandt andet en masse inspirerende fiskevideoer fra åen.

Dinesens rekordlaks

Skjern Å har været og er igen i særdeleshed kendt for sine store laks. Gennem årene er der landet mange over 20 kilo. Den legendariske danmarksrekord er fanget i Skjern Å ved Skolebroen i Borris af den københavnske tobakshandler D. C Dinensen i påsken 1954. Den vejede ikke minde end 26,5 kilo og 136 centimeter. I 1928 fandt man i øvrigt en endnu længere laks i Skjern Å. Den var desværre død, men med en længde på 150 centimeter og en vægt på 22 kilo er den blandt verdens største registrerede laks. Den var godt farvet og må havde stået i åen længe. Som blank opgangsfisk har den formentlig vejet op mod det dobbelte.

Kvoter og regler

Da bestanden endnu ikke helt har rejst sig efter overgrebet på åen i 1960’erne, gør man alt hvad man kan for at forbedre forholdene for laksen. Et vigtigt virkemiddel til at nå målet om en stor og selvreproducerende bestand er en stram og bæredygtig forvaltning af fiskeriet. Derfor har myndighederne (DTU) begrænset beskatningen af bestanden ved at indføre kvoter for, hvor mange laks der må hjemtages.

Kvoten var eksempelvis i 2018 sat til 425 laks fordelt på to puljer bestående af fisk mindre og større end 75 centimeter. Fordelingen mellem de to kvoter er omtrent fifty fifty. På Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk kan du holde øje med hvad der fanges og hvor mange fisk der er tilbage af kvoten. Man skal registrere sin fangst samme døgn. Det gælder både dem, som bliver taget med hjem, og dem som bliver genudsat.

Det er kun tilladt at hjemtage en laks og en havørred fra Skjern Å pr. Sæson ind til kvoten lukker for al hjemtagelse. For at begrænse dødeligheden blandt de mange fisk, som genudsættes skal alle kroge være modhageløse.