FURSUND EGNEN

Oplev Fursund Egnen i nærheden af Salling Camping
Kommer du på besøg på Fursundegnen, så er der rigtig mange muligheder for forskellige vandreture.

Her kan du finde de vandreturer som vi anbefaler:

Østergaard - Åben Middelalderborg, med flere aktiviteter (evt. rundvisning)
Fra Middelalderborgen Østergaard kan man følge den vedligeholdte natursti, som går gennem parken og videre langs Hinnerup Å og forbi Galgehøj, som indtil 1688 var et henrettelsessted for Åsted Birketing, hvor turen så går videre til Skansehøj.

  • Parkering: Ved Middelalderborgen Østergaard (N 56° 45.804', E 8° 59.279')
  • Længde: 5,1 km (i alt frem og tilbage)

Junget Øre - Udsigt til Fur og Livø
Denne vandretur går gennem et sommerhusområdet Eskov Strandpark, og fortsætter ned på stranden ad en molerskrænt, hvorfra der er en fantastisk udsigt mod Fur og Livø. Det anbefales at anvende støvler, da stranden visse steder kan være vanskelig at passere grundet flere kilder.

  • Parkering: Eskov Strandpark (N 56° 47.243', E 9° 6.108')
  • Længde: 2,1 km

Junget Gård - gammel herregård
Stien går ned over strandengene og ned til stranden, hvor den fortsætter langs med vandet.
Jungetgaard er fra sidste halvdel af 1400-tallet, og er i dag en fredet brygning.
Adresse: Jungetgårdvej 26, 7870 Roslev

  • Parkering: Junget Strand Camping (N 56° 45.738', E 9° 5.986')
  • Længde: 3,3 km

Find fossiler & kig på fugle

Grættrup - find fossiler
Udgangspunktet for denne rute er mindestenen for Grættrup Kirke, som blev nedrevet i 1552. Fortsæt til kysten ad den gamle hulvej og langs stranden, hvor der er mange flotte sten og mulighed for at finde fossiler.

  • Parkering: Fjordvej (N 56° 44.718', E 9° 7.101')
  • Længde: 2,2 km

Brokholm Sø - Kig på fugle
I dag ligger der en stor lavvandet sø på 83 ha, som er omgivet af græsmarker og store våde engområder - et sandt eldorado for fugle- og plantelivet. Husk medbrakt kikkert, så du får den fulde oplevelse.

Her kan du observere træk og ynglende vand- og vadefugle som skeand, pibeand, nilgås, gærdesanger og mange andre fuglearter. Der er en sti der fører til et udsigtspunkt, samt en rasteplads med borde og bænke til når frokosten skal nydes.

  • Parkering: Brokholm Naturcenter (N 56° 43.420', E 9° 5.558')
  • Længde: 1,3 km

Havbjerg Skov - en nyplantet skov på 146 Ha
Her finder du tre shelters med plads til omk. 20 personer, som frit kan benyttes. Det er tilladt at medbringe hesten, og hunden må du også gerne tage med, så længe du har den i snor. Der er en bålplads til når maden skal laves i det fri, og der er tilgængelighed for kørestolsbrugere og barnevogne

  • Parkering: Havbakkervej (N 56° 43.349', E 9° 7.179') /
  • Gåsemosevej (N 56° 43.166', E 9° 6.208')
  • Længde: ca. 7,1 km

Billede lånt af Fursund Egnen

http://www.fursundegnen.dk/